En aktiv og meningsfyldt hverdag giver bedre søvn
En aktiv og meningsfuld hverdag giver bedre søvn.
Hvis barnets søvn bøvler, er det vigtigt at kigge på hele døgnet – og på hele familien.
En balanceret hverdag med tid til både ro og nærvær samt meningsfulde og stimulerende aktiviteter giver de bedste betingelser for hele familiens søvn.
Det kan føles rart at deltage i aktiviteter sammen med andre forældre med jævnaldrende børn. Ved at være socialt engageret kan man tilgodese både sit eget og barnets behov for stimuli.
Det vil være godt at vælge aktiviteter, hvor barnet har mulighed for at få noget ud af sin vågentid og blive stimuleret både fysisk og mentalt.
Hvis en stor del af barnets vågentid bliver for passiv og stillesiddende, kan behovet for stimulation blive stor omkring sengetid, og barnet kan få sværere ved at falde i søvn.
Når sengetiden nærmer sig, er det vigtigt at skrue ned for aktivitetsniveauet i hjemmet, dæmpe lys og slukke for skærme, så både krop og hjerne kan finde ro og forberede sig på at skulle falde i søvn.